Venner
Tema: Identitet - Hvem vil du gerne være? Og hvem er du i Guds øjne?
Identitet dannes med vennerne:
Det er, når en teenager er sammen med sine venner, forståelsen af hvem de selv er kommer frem. Det er sammen med vennerne man laver forskellige aktiviteter både ansigt til ansigt og på sociale medier. Man sammenligner sig også med vennerne. Hvilken mobil har de, hvad kan de på fodboldbanen og hvor tynde er de i forhold til mig.
I samtalen med vennerne og når de ser hvad de andre gør og mener, danner unge deres egne meninger og holdninger. Her gælder det derfor om at gøre dem bevidste om hinandens meninger og holdninger ift. kristendom, tro og liv. Og om at skabe rum og mod til at vise holdninger frem.
Konfirmationsforberedelse handler bl.a. om, hvad konfirmanden skal bruge sit liv til, og hvordan de unge finder deres vej i livet. Og her har bibelen og kristendommen mange spørgsmål til overvejelse og mulige svar at give.
Inspiration:
Luk 19,1-10 - Fortællingen om Zakæus der bliver venner med Jesus, og derefter gør op med sit tidligere liv.
Sl. 139,16 - om Guds nærvær der begynder allerede inden vi blev skabt.
Den gyldne regel - "Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem" (Matth. 7,12, jf. Luk. 6,31)
Salmebogen 369 - Du som gir os liv. Bl.a. fortæller vers 5 om hvordan vi skal se på hinanden.
4 gode aktiviteter til at arbejde med identitet
Mangler du mere inspiration? Klik her: Søgning på "Identitet"