Fritidsliv
Tema: Den kristne tro giver mod på livet og værdier at leve på.
Fritid, forventninger og fysisk samvær.
Unge oplever lange skoledage, et fyldt fritidsliv og høje krav og forventninger. De 13-16 årige bruger deres fritid på at være sammen med venner, lave lektier og dyrke sport. De fleste unge bruger meget tid på at være sammen i det virtuelle rum, men det er oftest sammen med dem, de også ser ansigt til ansigt.
Unge kan nemt komme til at føle at de ikke hører til. Hvis en dreng ikke spiller fodbold på samme niveau som de andre eller hvis en pige ikke synes at tøj eller sociale medier er vigtigt. Derfor vil jeg i her lægge vægt på de unges livsmod.
Kristendom er til for menneskers skyld. Den har ikke leveregler i bogstavelig forstand, men har i stedet en grundlov: Det dobbelte kærlighedsbud, som siger, at vi skal elske Gud og vores medmenneske.
Den kristne har frihed til og ansvar for at leve sit liv ud fra kærlighedens grundlov. At være kristen er at leve sit liv i lyset af det, vi hører om Gud.
Inspiration:
Pinseberetningen om disciplene der får mod til at gå ud i verden.
Luthers mod da han går imod paven i Rom.