Konfirmander vil gerne lære noget om deres valg

Tema: Grundlæggende viden om kristendom er vigtig

De vil lære noget og reflektere over deres tro

I lighed med at teenagere har forventninger til deres fritidsaktiviteter – de vil lære noget! – lægger de også vægt på, at de forventer et udbytte af konfirmandforløbet. Det tyder på, at konfirmander vil lære noget, udfordres og tage stilling til det med tro og eksistens – og det er vigtigt, at der er nogen, der hjælper dem i den proces. De har brug for voksne refleksionspartnere, der tør stille væsentlige spørgsmål, som hverken de selv eller vennerne kan stille.

Det kan godt være, at det ikke er alle, der hver eneste torsdag virker interesseret i at vide mere om bibel, gudstjeneste og kirke, men det er faktisk en af grundene til at være der. Knap halvdelen ønsker at få mere viden om Bibelen og blive bedre til at diskutere tro og religion, og flertallet forventer at få mere viden om Gud og Jesus og blive bedre til at sætte ord på, hvad de tror på. 

For at leve op til deres forventninger til undervisningen er det altså også vigtigt at lære de grundlæggende ting og fortællinger. 

Inspiration:

Der er masser af inspiration i de trykte materialer der er på markedet. Oversigt - klik her.