Krop og usikkerhed

Tema: Du er elsket som du er!

Facts om unge og kropsidelaler. 

-       10 % af unge i 7.-9. klasse er mindre eller slet ikke tilfredse med deres egen krop.

-       49 % af unge i 7.-9. klasse er utilfredse med deres egen vægt.

-       30 % af de unge, der ikke går i bad efter idræt, angiver utilfredshed med egen krop som den vigtigste årsag til ikke at gå i bad.

-       35 % forskønner deres Instagrambilleder med redigering eller anden digital finpudsning inden upload.

-       52 % af drengene og 37 % af pigerne taler ikke åbent med nogen om, hvordan de har det med deres krop.

En ung pige fortæller: ”Man bestemmer selv, hvordan ens krop skal være. Nu vil jeg ikke vise det, men jeg går i tøj, som skjuler min mave, så det ligner, at jeg ikke har noget mave, men altså dem, der løfter op i deres bluse, og deres mave går ind eller er helt lige. Det fatter jeg ikke. Jeg prøver at skjule det. Sådan er min mave ikke, det er derfor, jeg gerne vil tabe mig.”

Dåbens betydning. 

De skal reflektere over hvad det egentlig betyder at være elsket og at Gud elsker de andre, men han elsker også mig. Dåben er bl.a. en kærlighedserklæring fra Gud til den døbte. Konfirmander skal derfor mindes om at de er elsket uanset hvad. En tilgang til dette kunne være at få dem til at indse hvor langt Guds kærlighed rækker, og at den, fordi den rækker uendeligt langt, også må gælde dem selv.  

Inspiration: 

Matt 22,26-40 - Det dobbelte kærlighedsbud

Salme 8,4-5: Hvad er da et menneske?

Jeremias 18,1-6: Pottemageren