Traditioner

Konfirmation er tradition - og det er ok at vælge traditionerne til.

Spørger man konfirmanderne om hvorfor de vil konfirmeres er "Det er en tradition" på førstepladsen. Det handler mere specifikt om, at de har det fint med, at konfirmation er en tradition – og at de selv vil vælge at følge den tradition før det store ’ja’ på konfirmationsdagen.

Unge ønsker at tage deres konfirmation alvorligt, men har brug for samtale- og refleksionspartnere i og uden for konfirmandstuen, der kan være med til at stille de ’gode spørgsmål’: Hvorfor er tro vigtig? Hvad betyder konfirmationen? Hvad betyder det for mig?