Tema: Næstekærlighed som livsværdi

Relationer

Som præst er man for konfirmanden en sekundær voksen. Unge har generelt lave forventninger til at voksne, som ikke er deres forældre har en interesse i dem. Derfor er det vigtigt at man som præst viser interesse og nysgerrighed i forhold til de unge og deres liv, tro og tvivl. Samtidig skal præsten kunne forklare hvad troen betyder for ham/hende og hvad evangeliet kan sige ind i et ungdomsliv i dag.

Det er ikke oplagt for en teenager at indlede en samtale om de store livstemaer med en voksen, der er 20-40 år ældre. De forventer, at forældre og andre sekundære voksne tager initiativ til at snakke om disse livstemaer ved de anledninger, der viser sig. Derfor er tiden i konfirmandstuen godt brugt ved at tale om centrale værdier i kristendommen (som også er centrale værdier i samfundet) 

Det gode liv starter med forholdet til næsten. 

Når kristne bestræber sig på at handle godt, er det ikke for at tage sig bedre ud i Guds øjne eller for at blive belønnet med en plads i himlen.

Det er faktisk omvendt: Gud elsker allerede mennesker. Gud har givet os livet ved skabelsen. Han har givet os tilgivelse og kærlighed ved at komme til verden gennem Jesus. Derfor har vi rigeligt at dele ud af.

Vi skal ikke være næstekærlige for at gøre os fortjent til Guds kærlighed. Rækkefølgen er omvendt. I Bibelen forklarer Jesus det sådan: I skal elske hinanden, ligesom Gud har elsket jer!

Inspiration: 

Næstekærlighedsbudet: Matt 22,36-40 / 3. Mos. 19,18 / 5. Mos. 6,5

Elsk jeres fjender: Matt 5,44

Den barmhjertige samaritaner: Luk 10,25-37