Opstandelse

Kort sagt til børn

Opstandelse kan sammenlignes med en blomst, der efter at være visnet, igen spirer op af jorden året efter, når foråret nærmer sig.

Teologisk refleksion

I Bibelen kan vi læse om Jesu opstandelse påskemorgen, hvor nogle kvinder finder Jesu grav tom. Troen på opstandelsen kan siges at være grundlaget for den kristne tro, og er det fortegn, som Det Nye Testamente skal læses med.

Et fælles menneskeligt grundvilkår er, at vi alle fødes og dør. En begravelse handler om netop det grundvilkår. Begravelsens ritual sætter mennesket ind i en større fortælling, hvor det handler om det, vi tror og håber på: Fortællingen om Jesus, der blev født, led og døde. Men der er mere i dén fortælling: døden er ikke det sidste, der er at sige, for Jesus opstod af graven og gav os dermed håbet om, at det samme vil ske for os. Vi er ikke bare jordiske og kødelige mennesker, vi har fået Guds Ånd, og derfor kan vi tro og håbe - tro og håbe på de dødes opstandelse. Vores tro på de dødes opstandelse er dermed knyttet uløseligt sammen med Jesu opstandelse.

Døden er ikke det sidste, der er at sige om vores liv, og det er det, opstandelse handler om. Døden bliver overvundet, dette fordi Gud selv oprejste Jesus Kristus fra de døde. Vores liv er indrammet af Gud og hans tilstedeværelse – og af det løfte, vi fik i dåben: at Gud er med os i livet, i døden og i livet efter døden. Vi lever i et håb om opstandelse og i et håb om det evige liv i Guds hænder frem for et liv i fortvivlelse.

Bibeltekster om opstandelse

- Jesu opstandelse: Matt. 28; Mark. 16; Luk. 24; Joh. 20