Frelse

Kort sagt til børn

Frelse er at få en ny chance og at kunne leve igen.

Teologisk refleksion

Frelse er et gammelt nordisk ord og betyder fri-halse. Den oprindelige betydning af ordet var, at en slave kunne få ”fri hals”, dvs. blive fri fra det halsbånd, der bandt ham.

I Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente har ordet frelse forskellige betydninger. I Det Gamle Testamente bruges ordet oftest som udtryk for at blive befriet eller reddet fra en bestemt kritisk situation, fx undergang, ulykke, nød eller fare. I Det Nye Testamente er frelse uløseligt forbundet med Jesu gerning. Frelse er et udtryk for genoprettelse af noget, der er brudt og har her både et nutids- og et fremtidsaspekt.

Frelse er et centralt begreb i kristendommen og handler om, at vi ved at få frelse, bliver sat fri og her og nu får genoprettet det, der er blevet brudt eller ødelagt. Dermed bliver livet helt – helt i den forstand, at vi bliver sat fri fra alt det, som hindrer os i at leve: sygdom, synd, lidelse og død. Vi bliver befriet og lader det ufrie og bundne bag os og sat tilbage i fællesskabet igen.

Men frelse har også et fremtidsaspekt. Frelse er at tro på Jesus Kristus som den, der har overvundet synden og døden. At vi gennem frelsen må have del i det fremtidige liv i Gudsriget, som engang skal komme, hvor døden overvindes i den opstandelse, som Jesus gennem sin opstandelsen har gjort mulig.

På samme måde som vi kan få tilgivelse, kan vi alle også få frelse. Det er ikke noget, man skal gøre sig fortjent til ved at gøre bestemte gerninger, men derimod tage imod som en gave i tro og tillid.

Bibeltekster om frelse

- Frelse i GT: 2. Mos. 14,13

- Frelse i NT: Matt. 1,21

- Den fortabte søn: Luk. 15,22-32

- Frelse som nutid: Ef. 2,8

- Frelse som fremtid: 1. Kor. 15,2