Fællesskab

Kort sagt til børn

Fællesskab er, at vi ikke er alene.

Teologisk refleksion

Når vi er til gudstjeneste og tager del i nadveren, indgår vi i et større fællesskab. Vi har her både fællesskab med dem, vi knæler sammen med – uanset om vi kender dem eller ej – og med Jesus Kristus. Vi får gennem nadveren del i Jesu Kristi legeme og blod og oplever et fællesskab med ham og alle andre kristne.

I dåben bliver vi også en del af et større fællesskab, da vi her døbes ind i et fællesskab med alle kristne. Vi bliver en gren på ”livets træ”, Jesus Kristus, og bliver en del af ham og får fællesskab med ham.

Det kristne fællesskab er karakteriseret ved en fælles tro på Jesus Kristus. Vi er alle ét i troen, men ikke ens. I fællesskabet er der plads til os alle – præcis som dem vi er. Vi skal ikke alle være ens og ligne hinanden, heller ikke gøre os fortjente til at være en del af fællesskabet. Vi er elsket som dem vi er, og alle er vi skabt i Guds billede med samme værdi.

Det grundlæggende i det kristne fællesskab er, at vi behandler vores medmennesker, som vi selv ønsker at blive behandlet. Det er det, der hedder næstekærlighed.

Bibelen om fællesskab

- Jesu dåb: Matt. 3,13-17

- Dåbsbefalingen/Missionsbefalingen: Matt. 28, 16-20

- Nadveren: Matt. 26,17-29

- Det sande vintræ: Joh. 15,4-5

- Fællesskabet mellem de kristne indbyrdes:  Joh. 15,9-17