En Venskabsnøgle

 

Tale til konfirmanderne i Branderup Kirke søndag den 30. april 2006.

 

Kære konfirmander.

Så er det nu – lige nu, eller i hvertfald lige om lidt, at I skal herop til altret for at få bekræftet jeres dåbspagt. I skal konfirmeres.

I snart et helt år har I været i gang med forberedelserne – og så er dagen endelig kommet.

Vi har haft et dejligt år sammen. I har været interesserede og aktive og været gode til at være med på alt, hvad der er sket – og derfor syntes jeg også, at I skulle have en lille gave af mig i dag. Den ligger under jeres stol. Måske har I allerede fundet den. Ellers må I gerne samle den op nu. Det er en nøgle.

Jeres nøgler er meget forskellige. Nogle er moderne – andre er ældre. Nogle er måske lidt rustne. Men det er alle sammen nøgler der engang har passet til et eller andet skab.

Ingen af os ved mere hvilket skab jeres nøgle har passet til - og nøglen får I ikke, fordi jeg vil til at sætte den i ryggen på jer og trække jer op, jeg synes nemlig, at I er livlige nok som I er, men jeg har skrevet noget på båndet, som hænger fast i nøglen. Nemlig ordet ”Venskab”.

De nøgler, I sidder med i hænderne er som sagt meget forskellige. Og sådan er det jo også med venskaber. I har venskaber, der går på kryds og tværs. Nogle venskaber har I, fordi I kan tale fortroligt med hinanden. Andre har I, fordi I kan grine og pjatte. Og andre igenmåske fordi I har fælles interesser. Det gør ikke noget at venskaberne er forskellige. De er gode alle sammen.

Det gør ikke noget at venskabsnøgler er lidt slidte og gamle. Det kan venskaber nemlig også være uden at det gør dem ringere.

Nøglen er en venskabsnøgle. Den får I fordi jeg er blevet glad for jer – og fordi jeg ønsker for jer at jeres liv altid må være præget af mange, gode venskaber. Men I får også nøglen fordi I har et venskab med Gud. Og det har faktisk noget med nøgler at gøre:

I ved godt, at den dag Jesus blev korsfæstet, blev der korsfæstet en røver på hver side af ham. Den ene røver gjorde nar af ham: ”Hvis du virkelig er så fantastisk som du går og siger du er, så stig ned fra det kors og frelse dig selv og os andre”. Men den anden røver sagde: ”Hold din mund. Jesus har ikke gjort noget ondt. Han fortjener ikke at dø, men det gør vi. Men Jesus, når du i dag kommer til dit Paradis, så husk på mig og luk mig ind også”. Og Jesus lovede ham, at det ville han gøre.

Da Jesus var død blev han taget ned fra sit kors og lagt i graven. Lidt senere døde røveren også. Pludselig opdagede han, at han stod ved siden af korsene, der nu lå tomme på jorden og han så, at vejen til Paradis lå åben foran ham. Han huskede det løfte Jesus havde givet ham, men han tog alligevel Jesu tomme kors med sig på ryggen, for at kunne bruge det som pant.

Nu kom han så til Paradiset, der var omgivet af en høj mur. En stor port sad i muren; den var lukket og var bevogtet af en engel med flammesværd for at ingen skulle komme ind. Det var nemlig ikke gået så godt, sidst nogle mennesker havde været der inde. Det er historien og Adam og Eva.

Røveren prøvede nu at banke på. Der skete ingenting. Han ruskede i døren. Der skete heller igenting. Han bad og tryglede englen., der skete heller ingenting. Så var det, at han kom i tanker om Jesu kors. Han tog det ned af ryggen og stak det ind i det store nøglehul, der var i døren. Og tænk: Jesu kors passede lige som nøgle ind i Paradisets port og porten gik op så let som ingenting.

Korset er vores nøgle til Paradiset. Den nøgle fik i overleveret da I blev døbt. Ja, I kunne jo godt nok ikke se nøglen, men korsets tegn blev slået for jeres bryst den dag. Og det kan ingen nogensinde meres tage fra jer. Siden den dag har Gud været jeres far og Jesus jeres ven. I har også venskab med ham.

Det er det, I skal have gentaget her ved jeres konfirmation i dag – I skal høre igen, ligesom den dag I blev døbt, om det specielle venskab I har med Gud.

Nøgler bruger man til at åbne døre med. For at venskabsnøglen skal virke, skal I åbne jer overfor hinanden. For at venskabsnøglen med Gud skal virke, skal I åbne jer overfor ham.

Det er mit ønske for jer, her på jeres konfirmaitonsdag, at I vil åbne jer over for Gud, så han altid kan få lov til at hjælpe og støtte jer. Ja, som en god ven.