BÅRET til konfirmation

Konfirmanderne blev – for dem selv ganske overraskende – BÅRET til konfirmationen. Vi havde ellers indstuderet, hvordan de skulle gå op til alteret ved generalprøven … men det var bare fake. 

Ved infoaftenen 1 måned før konfirmationerne for forældre og konfirmander, bad jeg til sidst konfirmanderne om at gå udenfor kirken – og så fortalte jeg forældrene, at jeg pønsede på, at lave en sådan ”happening” og at de i hver familie UDEN at sige noget til konfirmanderne, skulle finde en eller to i familien, der ville/kunne bære konfirmanden op til alteret.

Forældrene gik MEGET op i det. Én af familierne havde bygget en ”kongestol”, som de bar barnet i. Ret morsomt … og tankevækkende.

Talen handlede selvfølgelig om at blive båret. At blive båret i 9 mdr. i mors mave, at blive båret rundt som baby i timevis op og ned af gulvet, fordi det var den eneste måde hvorpå ungen kunne sove og hvad gør vi forældre ikke for at få ro  – båret til dåb. Båret i overført betydning af de mennesker, der elsker dem – båret over med af familie og venner. Ja, måske er det vigtigste at blive båret her i livet …. Og selv bære. Og at GUD bærer! … og huske dét. Eet er sikkert: de glemmer ikke lige uden videre, at de blev BÅRET til konfirmation. Og forældrene gør heller ikke.

Hanne Byskov
Sognepræst i Lem og Højmark