Ikke plads -en konfirmationsprædiken

Inden gudstjenesten havde jeg lagt skilte ud på de bænke hvor folk ikke måtte sidde.

Hent skiltene her - klik her

Prædiken:

Ikke plads

Jeg har sat en masse sedler op med tekster, her i kirken som alle handler om, at der ikke er plads. Og hvor er det træls, når der ikke er plads. Sådan lyder det gang på gang i medierne i øjeblikket. Der er begrænsninger alle steder. Der må max være 500 til en fodboldkamp, det er kun hvert andet sæde, der må benyttes i biografen, og også her i kirken er der strenge restriktioner. Vi må kun være på hver anden bænk, og derfor måtte mange af jeres gæster blive hjemme. Der er ikke plads.

En særlig plads

Men heldigvis er der en plads til jer konfirmander. I dag er der en særlig plads til jer. Der står jeres navn på den stol I sidder på, og også til festen bagefter er der formentlig en særlig plads. Det er fordi, I bliver fejret i dag. Jeres gæster vil gerne hylde jer og fortælle jer, hvad det særligt er de kan lide ved jer. De vil se tilbage på jeres liv. De vil finde gamle billeder frem af jer og trække minder frem. Alle de oplevelser der har gjort jer til dem I er i dag. I skal fejres fordi I er noget helt særligt. 

Til festen er der altså en særlig plads til jer – Men I har ikke kun en plads sådan rent fysisk. I betyder noget for andre. Vi fejrer også, at I konfirmander har en særlig plads i andre menneskers hjerte. I er elsket af jeres forældre, søskende, familie og venner. I har en særlig plads hos dem.

I skal finde jeres plads

Konfirmationen var på mange måder en skillevej i gamle dage. Det var fejringen, hvor man gik fra barn til voksen. Nu skulle mange ud at tjene som karle. Altså allerede som 13-14 årig flyttede mange hjemmefra. Så markant et skel er det ikke i dag. Men I konfirmander står i en særlig periode i jeres liv hvor der snart kommer mange skelsættende valg, som I skal træffe. I skal vælge uddannelse, job, venner og ægtefælle – jo der er mange spændende ting som venter forude. I skal på mange måder finde jeres plads i samfundet, i familien, i venneflokken og i livet. 

Det er hårdt at træffe valg hele tiden, og det er træls når I kommer til at træffe forkerte valg – Og det vil I komme til. Hele tiden skal I skabe plads for jer selv. Der er mange spændende udfordringer, som venter på jer, men det kan også føles som en byrde. I skal præstere. I skal gøre jer fortjent til en masse ting. I skal have gode karakterer, I skal se smukke ud, I skal have mange streaks på snapchat og i det hele taget skal I se ud som om I har styr på jeres tilværelse. Det er svært hele tiden at skulle lade som om man er perfekt. Det er svært at finde sin plads. 

Præstationsfrit sted

Kirken er et særligt sted. Et sted, som er anderledes end alle andre steder i vores liv. Her gælder andre spilleregler. Her er det et andet budskab som lyder. Her behøver vi ikke finde vores plads. Kirken er et sted, hvor vi ikke skal præstere og gøre os fortjent til noget som helst. Her er der plads til alle. Her har vi en plads, fordi vi er skabt af Gud og elsket af ham. Det kan være enormt befriende og lette presset fra vores skuldre. 

Men det er også et provokerende budskab. For så er ingen bedre end andre. Det var provokerende på Jesu tid. Nogen mennesker mente, at de var mere værd end andre. De mente, at de bidragede så meget til samfundet. At de var så vigtige, at de måtte regnes for mere. Jesus sagde, at hos ham er der ikke forskel på pladserne. Nej, alle får en plads.

Også i dag kan det være et provokerende budskab for mange. Det strider mod vores normale opfattelse. Vi er alle lige i Guds øjne. Vi kan ikke gøre noget for at komme foran i køen.       

Giv andre plads

Og så sagde Jesus noget provokerende til dem dengang. Noget de ikke kunne lide at høre: I skal ikke være så fokuserede på selv at komme frem i verden. I skal ikke bruge så mange kræfter på at skaffe en god plads i livet. I skal give hinanden plads. I skal sørge for at andre får en god plads og får et godt liv. Det tænkte de meget over dengang og det kan vi stadig tænke meget over i dag.  

En særlig plads

I kirken hører vi også om en helt særlig plads. Det er ikke en, som I konfirmander skal sidde på nu. Det er først engang forhåbentlig om mange år, når I dør. Er der noget vi kan være sikre på her i livet, så er det nemlig, at vi skal dø engang. Den særlige plads står og venter på jer i himlen. Det er Jesus, som har sagt det og som har lovet det. Han har reserveret en plads til jer, og der står jeres navn på. Det er mærkeligt at forestille sig. Det kan synes fjernt og uvirkeligt, men det er kirkens håb. At Jesus selv har gjort en plads rede for os. Og i himlen er der ingen adgangsbegrænsninger. Der er plads til os alle.

Amen

 

Kære konfirmander

Tak for en herlig konfirmationsforberedelsestid selvom den blev lidt kortere end vi havde regnet med. Vi har sammen vendt mange store spørgsmål: Hvilken plads har jeg i livet. Hvad er meningen med vores liv? Findes der en Gud? Hvad sker der, når vi dør? Og hvorfor findes der ondt i verden? for nu at nævne nogle ting. I er gode til at diskutere og overveje. 

Jeg har også sat jeres forældre på arbejde. For I er kommet hjem med lektier. Og det har altid været nogle lektier, hvor I skulle spørge jeres forældre om noget. Jeg har tvunget jer til at få samtaler i gang hjemme hos jer om de største ting i tilværelsen. Det, håber jeg, er lykkedes. Og jeg håber, I vil fortsætte den samtale – Også nu, hvor I ikke går til præst mere. 

Nu er vi så nået til den store dag, hvor I skal konfirmeres. Det er kulminationen på de mange gange til præst. En festdag, hvor vi takker for den kærlighed, I er blevet mødt med indtil i dag.

Vi fejrer, at I har en særlig plads i en masse menneskers hjerte. Først og fremmest fejrer vi jeres forældres kærlighed til jer. Der er nogen, som har villet noget med jer. Der er nogen, som har fulgt jer og elsket jer hele vejen. Jeg tænker på de trætte hænder, der bar jer ud fra fødegangen og hjem i stuen. De stolte smil, som ledsagede jer, da I blev vist frem til hele familien, dengang I blev døbt. De fødder som gik med jer ind i børnehaven og til første skoledag. Sådan er I blevet fulgt hele vejen gennem jeres liv. I er blevet elsket. I har en særlig plads i deres hjerte.

I har også en helt særlig plads i Guds hjerte. Om lidt skal vi høre det når Han velsigner jer. Gud siger, at alt det han lovede jer ved døbefonten – det gælder stadig. Løftet om at vi altid vil være hans børn uanset, hvad der sker. Ved knæfaldet siger Gud til hver enkelt af jer, at han elsker jer og vil være med jer resten af livet. 

Det er altså en festdag i dag. Stort tillykke med jeres konfirmation og stort tillykke med den helt særlige plads I har.

Amen

Jakob Damm Knudsen
Sognepræst ved Gl. Haderslev Kirke