Fortælling om glasset med sten

 

En lærer stod foran sine elever. Da timen begyndte, tog han et tomt syltetøjsglas, som han fyldte med store sten.

Da der ikke kunne være flere sten i glasset, spurgte han eleverne: "Er glasset fyldt nu?" Alle var enige om, at det var det.

Så tog læreren nogle småsten frem. Dem puttede han ganske forsigtigt ned i glasset, imens han rystede det. Derved faldt de små sten ned igennem sprækkerne mellem de store sten. Da glasset var proppet til kanten, spurte han eleverne igen:

"Er glasset nu fyldt?" Alle var enige om, at nu var det fyldt.

Derefter tog læreren en æske med sand op og hældte sandet ned i glasset mellem de sprækker, der stadig var mellem de store sten og småstenene. Og alle var enige om, at

Så tog læreren en cola frem, som han havde holdt skjult under bordet, og hældte hele indholdet ned i glasset, hvor væsken fyldte den mindste plads op mellem sandkornene. Da grinede eleverne.

"Nu", sagde læreren, "vil jeg gerne have, at I forestiller jer, at dette glas er jeres eget liv! De store sten er de betydningsfulde ting i jeres liv, - jeres familie, et godt helbred, jeres venner, jeres viden og jeres kunnen. Alt det, der i særlig grad får jer til at føle, at I er den I er.

Småstenene er andre knap så vigtige ting, såsom cykel, fritidsinteresser, mobiltelefon, computer, osv.

Og sandet er det mere unødvendige som modetøj, musikanlæg, slik og chips.

Se, hvis I først fylder glasset med sand, så er der jo ikke plads til småsten og store sten. Det samme gælder for jeres liv, hvis I bruger alt jeres tid og energi på små ubetydelige ting, så bliver der ikke plads til store og betydningsfulde sager.

Vær opmærksom på hvilke ting, der er vigtige.

Din familie, vær en god kammerat, pas på i trafikken, spis ordentlig mad. Alligevel vil der fortsat være tid til fritidsinteresser, en tur på Macdonnald eller en god video og alt det andet "sand og småsten".

"Fyld først dit liv med store sten - ting der virkeligt betyder noget og hold styr på, hvad der skal prioriteres som store sten. Resten er jo bare sand!"

Da læreren var færdig, var der dødstille i klassen. Så rakte en pigerne hånden op med et forundret udtryk i ansigtet og spurgte: "Hvad så med sodavanden?"

Læreren smilede. "Jeg er glad for, at du stiller netop det spørgsmål. Det betyder såmænd bare, at uanset hvor fyldt dit liv forekommer dig, så skal der altid være plads til en cola med vennerne…