Ritualer

Udgiveren skriver:

Måske er det rigtigt, måske betragter Jørgen Vestergaard sine danskere i sine danske film etnografisk / socialantropologisk, som var det et eksotisk folk, han gennem årene i sit værk er kommet udefra til og har beskrevet. Nu har han i hvert fald – i sig selv prisværdigt – fået digitaliseret og udgivet yderligere tre film på en dvd med overskriften ”Ritualer”. Den snævre term lægger et underfundigt fagligt fortolkende blik ned over de tre meget forskellige film, som ellers har folkeligt imødekommende talemåder som titler, ganske anderledes bredende sig ud.

Filmene kan købes ved kontakt til JV Film og TV - klik her

Den store dag:

Filmen giver et autentisk og usminket billede af endansk konfirmations mange forskellige ritualer, som de kunne iagttages i 1975. Trøjer, hårmoden og til dels gaverne har ændret sig siden, men konfirmationen er stort set den samme skriver udgiverne. Vi følger forskellige børn under forberedelsen hos præsterne og mærker usikkerheden i fortolkningen af begreberne tro og bekræftelse.

Sognepræst Lone Olsen skriver:

Jeg bruger ”Den store dag” hvert år til et møde med konfirmandernes forældre. Og de synes alle det er en skæg og god film, der minder dem om, hvordan tøj og hår og fester og taler osv. var, da de selv blev konfirmerede – eller da de var mindre og deltog i konfirmationer i familien. Og samtalerne med konfirmanderne i filmen er egentlig ikke meget anderledes end de ville være i dag – der er faktisk guldkorn ind  imellem - f.eks. drengen der  på et tidspunkt siger ” Jeg tror ikke på Gud, -og dog det gør jeg jo nok alligevel inderst inde!”. Eller pigen som frejdigt hævder, at hun skal konfirmeres for festens og gavernes skyld. Man kan også få en god snak om gaverne- dengang var et ur det helt store- og 1500 kr. i gave var mange penge , hvordan er det lige i dag ? Endelig påpeger filmen den store forskel på præsternes tilgang til konfirmandundervisningen – både dengang og  i dag.

Benne Holwerda Sognepræst (kbf.) Hillerslev – Kåstrup – Sennels skriver:

Umiddelbart tænker jeg, at den ville kunne bruges som introduktion eller som at ”komme i stemningen” f.eks. til et orienterende konfirmandforældremøde eller en af de første timer ved konfirmandforberedelse.
Jeg synes, at filmen især skildrer de forskellige forventninger, som de forskellige involverede har i forhold til konfirmationen, uanset om vi taler by eller landsogn. Præsten der forventer at kunne tale om Gud med konfirmanderne. Konfirmander, der tænker på festen og pengene og for hvem Gud er et fjernt begreb. Forældre, der fejrer, at de nu træder ind i de voksnes rækker mens de helst vil beholde dem lidt længere som barn. Jeg fornemmer også en snert af ironi i den måde filmen er lavet. I den forstand synes jeg måske at filmen er mere oplagt endnu til brug i præsteuddannelsen, for den giver grund til refleksion: Har tiden ændret sig? Eller er divergensen mellem de forskellige forventninger stadig lige stor? Taler præsten fuldstændig hen over hovedet på konfirmanderne også i dag eller er vi blevet bedre til det? Eller må vi se at blive det.