På sporet af påsken

På sporet af påsken er en historie, man selv skal være med til at fortælle. Fortællingen findes på et stort kort over det gamle Jerusalem. Det er påskehøjtid, og der er fyldt med mennesker i hele byen, der er ved at gøre klar til at fejre påske. Gemt midt i det hele er der en meget mærkelig fortælling, der er så særlig, at den bliver starten på kristendommen. På kortet gemmer sig hele fortællingen om, hvad der skete i påskedagene. Det hele er blandet sammen i ét stort mylder, og opgaven er at undersøge, hvad der skete - bid for bid. Med til kortet hører en bog med ledetråde, der hjælper én med at finde den næste del af fortællingen.

På sporet af påsken er afprøvet på minikonfirmander og konfirmander med særlige behov. Der kan være tre personer om et sæt, og vi sælger dem kun i sæt med fem i hver (fem bøger, fem plader).

På sporet af påsken er udviklet af Jonas Dean Weisenberg, Anders Skaaning Andersen og Folkekirkens Skoletjeneste Odense.

Køb "På sporet af påsken" i vores webshop.