Just do it

Drenge og konfirmandforberedelse

En del præster er ved at give op over for drengekonfirmander - og fristes alt for tit til at sende drengene uden for døren. Undersøgelser viser, at drenge får mindre ud af konfirmandforløbet end piger. Pædagogisk forskning peger på, at en konkret, kropslig og handlingsorienteret tilgang til undervisning af teenagedrenge kan være en vej at gå, hvis undervisningen ikke skal gå hen over hovedet på dem. En konfirmand-dreng formulerer det på denne måde: "Vi ville få mere ud af det, hvis vi fik mindre røv-til-sæde-undervisning!". Hvad gør vi så med drengene, så der opstår et positivt møde inden for dørene mellem drenge, præst, kirke og evangeliet?
Bogen samler op på de erfaringer og refleksioner, der opstod i forsøget på at finde nye veje i forhold til at arbejde med drenge i konfirmationsforberedelsen i forbindelse med metodeudviklingsprojektet "Just Do It" i Roskilde og Helsingør stifter?

Bogen er udgivet af  Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik og kan bestilles ved at sende en mail til denne adresse - klik her.

Just do it

Suzette Munksgaard fra CUR fortælle om tilblivelsen af undersøgelsen og bogen Just do it!

Se hendes præsentation her.

Gøre eller høre sammenhæng

Bogen forsøger at få svar på spørgsmålene: Hvordan kan man arbejde med "gøre"-sammenhænge, der understøtter de traditionelle "høre"-sammenhænge? Hvilke muligheder ligger der i relationelle tilgange med konfirmander, der "går til præst"? Hvis det er rigtigt, at tro udvikles i dialog, hvordan skaber man dialog med teenage-drenge, der er knap så snakkesalige, men mere er til at gøre noget?
Hvis ikke der arbejdes på en ny måde med konfirmanddrenge, vil drengene springe over kirkemuren og vende kirken ryggen. Men hvis vi som præster, konfirmandundervisere, lærere og medarbejdere i de kirkelige børne- og ungdomsorganistioner tør formidle evangeliet ind i drenges virkelighed - og i særdeleshed tør gøre noget med drengene - tror vi på, at de kan få kræfter og mod til at springe ud i livet med kirkens budskab i ryggen.

Overskrifter

Bogen har følgende kapitler:

  • Indledning - just do it! - hvorfor gjorde vi det
  • Troen er løs
  • Fra seje til stakkels drenge
  • At gå til præst
  • Gøre Sammenhænge
  • Tro udvikles i dialog
  • Just do it - We did it! - eller gjorde vi

Mere end en undersøgelse!

Udover undersøgelsen og hvad konsekvenser det har, rummer bogen mange fine eksempler på tilgange, der kan støtte konfirmationsforberedelsen. Det er ikke kun overordnede betragtninger - men konkrete undervisnings og aktivitetsbeskrivelser.

Af eksempler kunne nævnes:

  • at kropsliggøre kirkeåret
  • en række relationelle ideer og forslag
  • take away bønner
  • legende undervisningsformer
  • chokolade teologi
  • bibelbladring
  • mm.

Endelig et afsnit om at sætte samtalen i gang, og at sikre at den forbliver åben og fri. Også her er der eksempler til praktisk brug.