Konfirmandundervisning med billeder

En bog om konfirmationsforbedelse og billeder. Her ses nye muligheder for at give konfirmanderne oplevelser, der række videre og netop når de unge  hvor billedet er en naturlig del af dialogen.

Bogen giver inspiration til dette arbejde; at visualisere den kristne tro på forskellige måder gennem musisk-praktisk aktiviteter og sanseaktiverende undervisning.

Bogen giver 5 bud på inddragelse af billeder i undervisningen: kunst, digitale billeder, film, musikvideoer og tegneserier. På hver deres måde åbner de op for samtaler mellem billeder, kristendommen og konfirmanderne.

 

Skrevet af: Kristian Brogaard, Christina Elisabeth Ebbesen, Rikke Holm, Laura Lundager Jensen, Christine Pilegaard Larsen og Suzette Schurmann Munksgaard.

Udgivet af Aros Underviser og kan købes hos Eksistensen - klik her.

Konfirmander og billeder

 

Bogen Konfirmandundervisning med billeder egner sig både som baggrundslæsning hvis man generelt ønsker at vide mere om brugen af billeder i konfirmationsforberedelsen, samt hvis man ønsker konkrete ideer.

 

Kunst

  • I dette afsnit kan man læse mere om at hente inspiration fra kunsthistorien og at lade konfirmanderne arbejde med egne kunstværker. Bl.a. forslag til 2 konkrete forløb/lektioner.

 

Digitale billeder

  • Her finder man masser af henvisninger til hvor man finder billeder på internettet, herunder ophavsrettigheder osv. Samt flere konkrete ideer til at arbejde med digitale billeder med konfirmanderne, f.eks. slideshow med billed-brainstorm, at lave et visuelt præludium,osv.

 

Film

  • Mange præster bruger allerede det at vise og derpå diskutere film med konfiramnderne. Her tages et spadestik dybere og der er forslag til flere måde at arbejde med film, f.eks. spot de kristne symbolder, lav egne storyboards og egne film, osv.

 

Musikvideoer

  • I afsnittet om musikvideoer får man som præst en række ressourcer til at finde relevante musikvideoerne på internettet, samt konkrete metoder til hvordan man kan gennemgå en video sammen med konfirmanderne. Forfatteren gennemgår en lang række videoer til forskellige temaer som, f.eks. håb, verdens lys, osv.

Tegneserier

  • Her findes en generel gennemgang af tegneserien som medie samt præsentation af muligheder for at arbejde med materialer som f.eks. Mangabiblen, Menneskesønnen og online tegneserier. Desuden gives beskrivelse af hvordan man kan lade konfirmanderne selv lave tegneserier, f.eks. efter South Park-modellen, illustrere en salme eller lave en tegneserie over Jesu liv.