Superheltekursus

Gennem flere år har Superheltekurset været på besøg i konfirmandlokalerne rundt omkring i landet. Nogle gange fordi præsten trængte til en fridag, andre gange for at sætte lidt krydderi på konfirmandundervisningen. Superheltekurset  er en workshop på 1,5 – 2  timer (alt efter ønske), og er en sjov og underholdende måde, hvorpå vi kan vise de unge, hvad kristendom er.

På et Superheltekursus vil konfirmander gennem aktiviteter, leg og undervisning fordybe sig i den kristne tro. Sammen dykker vi ned og bliver klogere på tilgivelse, og på hvordan vi kan bruge det som et redskab i vores hverdag. Undervisningsformen på kurset er uformel. Den vil være fyldt med dialog og personlige historier om tro og tilgivelse. Idéen er at gøre troen konkret og vise, hvordan kristne værdier kan se ud i unges hverdag.

Hele kurset er sat ind i et superhelteunivers for at gøre det hele endnu mere spændende og nutidigt. Her er de fire arbejdsspørgsmål som leder konfirmanderne gennem kurset:

  • Hvad er en superhelt? 
  • Hvordan takler superhelte udfordringer? 
  • Hvilken sag kæmper superhelte for? 
  • Hvordan er du en superhelt?

Hvem er det vi får besøg af?

Rasmus Ebild er underviser på Superheltekurset. Han er uddannet på akademiuddannelsen i ungdomspædagogik, og derudover er han professionel tryllekunstner. Rasmus har gennem de sidste 13 år arbejdet med unge direkte og fra scenen.

Pris

4500 kr. + kørsel

(aften- og weekendtillæg + 2000 kr.)

Hvor

Hele landet

Kontaktoplysninger

E-mail: booking@slet-dette.yfc.dk

Web: www.yfc.dk/superhelte

Referencer og anbefalinger

Her er der der lige pludseligt noget konfirmandundervisning der går ind på deres område, noget de kan identificere sig med. Det er en god gedin kristendom som jeg tror alle i folkekirken kan føle sig hjemme i.” 

Carsten Bøgh Pedersen, Provst i Hadsund Provsti.

 

”Dybt engagerende og vedkommende undervisning, relevant og i et sprog og en form, som taler til konfirmanderne og den virkelighed, som er deres. ”  

Maj Brit Hvid Christensen, Sognepræst i Aulum Kirke 


”Det var rigtigt godt for konfirmanderne! Jeg har mine måder og mine rutiner, så det er rigtig godt med nogle unge mennesker som kan komme at vise nogle andre vinkler end dem jeg kan.” Bente K. Rosenkrants, Sognepræst i Smidstrup og Skærup Kirker
”Konfirmanderne havde det sjovt mens de blev udfordret. Superhelte kurset udfordrer til at blive “barmhjertige samaritaner” gennem oplevelser og historier der ligger tæt på konfirmandernes hverdag.” 

Jeppe Jensen, Sognepræst i Ørslevkloster Kirke