Våbenhuset
Tema: Om det, der smerter - det onde
Selvom det er en myte, at kirkegængerne skulle have efterladt deres "våben" i dette forrum til kirken, kan det måske alligevel skabe rammen om at fralægge sig det svære og onde og betragte kirken som et asyl eller frirum.
Inspiration
Det onde versus det gode er en problematik, der anskueliggøres i mange ungdomsfilm, og derfor kan konfirmanderne have mange referencer.
Der vil sandsynligvis også være konfirmander, der har oplevet svigt og tab, og derfor er det vigtigt at være opmærksom i forløbet.
Hele begrebet "det onde" kredser om det grundmenneskelige spørgsmål: Er mennesket ondt eller godt? Derfor kan enkle hverdagsrefleksioner, som aktiviteterne tager udgangspunkt i, om gode eller onde handlinger, løftes op til en relevant teologisk samtale.
Aktiviteter og forløb
De tre forløb hænger ikke sammen, men kan bruges hver for sig.