3. Sundhed og trivsel
Siden vedtagelsen af 2015-Målene er der opnået historiske resultater i reducering af børnedødelighed, i forbedring af mødres sundhed og i bekæmpelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling forpligter sig til at gøre en ende på epidemier af AIDS, tuberkulose, malaria og andre smitsomme sygdomme inden 2030. Målet er at udbrede universel sygeforsikring og give adgang til sikre og effektive lægemidler samt vacciner til alle. Støtte til forskning og udvikling af vacciner er en væsentlig del af denne proces, samt adgang til medicin til en overkommelig pris.
Bibelsk eftertanke:
Ordsp 17,22
Glad hjerte giver godt helbred,
Joh 5,6-9 Den syge ved Betesda dam
Vil du være rask?« Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.« Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!« Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.
Luk 5,17-26 Helbredelsen af den lamme i Kapernaum
Hvad er det letteste, at sige: Dine synder er tilgivet dig, eller at sige: Rejs dig og gå?
Inspiration - klik her
Hvorfor?
Sundhed og trivsel – eller ”Glad i hjerte giver godt helbred” udtrykker en helhedsforståelse som også kommer til udtryk i Jesus helbredelser ”Hvad er det letteste, at sige: Dine synder er tilgivet dig, eller at sige: Rejs dig og gå?”
Mennesket sættes fri ikke bare fysisk, men også for udelukkelse, skam og stigmatisering.
I dette perspektiv bliver vi som medmennesker ansvarliggjort, for sundhed og trivsel skabes nok igennem at sikre retfærdig og lige tilgang sundhedsvæsenet – men der vi som individer kan handle, er ved at gå næsten i møde, ved at se den lidende i øjnene.
Det kan anfægte en at Jesus opsøger et sygt menneske ved Betesda dam – hvorfor hjalp han den ene og lod de øvrige ligge syge tilbage. Måske et billede på at vi som mennesker også er begrænset og ikke kan nå alle? Ny testamente giver ikke en garanti – kristendommen er ikke et forsikringsselskab. Det er livsvilkår at vi skal miste.
I Aktiviteten ”Vi bærer ikke det tunge alene!” - om tilgivelse sætter vi fokus på absolution omkring nadverbordet.