Millennium-konfirmanderne
- spændt ud mellem nutidskrav og fremtidsforventning.
De kommende konfirmandårgange er født i begyndelsen af det 21. århundrede og er dermed både præget af 00’ernes høje velfærdsniveau og den globale finanskrise. Begge fænomener har på forskellig vis formet disse årganges opvækst, fremtidsdrømme, forventninger, engagement og deltagelse. ’Millennium-konfirmanderne’ tilhører årgange, der generelt:
- er blevet beskyttet af barnesæder, cykelhjelme og servicerende forældre.
- oplever mange valgmuligheder – alt fra tøjstil, fritidsaktiviteter til hvilken uddannelse, de skal vælge – ca. halvdelen af en ungdomsårgang skal også vælge, om de skal bo hos mor eller far – eller begge to.
- oplever et skærmliv med en mangfoldighed af ’connectedhed’, onlineprofilering og onlineperformance.
Se og hør Søren Østergaards korte opsummering af rapporten - klik her eller på billedet nedenfor.
Indhold
Undersøgelsen er udarbejdet af Center for Ungdomsstudier for Folkekirkens Konfirmandcenter og kommer omkring:
- Venner og fritidsaktiviteter som omdrejningspunkt
- Betydningsfulde voksne
- Unges tro, religiøse praksis og forventninger til konfirmandforløbet
- Forventninger til fremtiden
Undersøgelsen kan du hente - klik her