Børn og spisepauser

Det er så banalt, at man ikke burde skrive det, men jeg lærte det på den hårde måde det første år, jeg underviste minikonfirmander: Det går galt, hvis de ikke får noget at spise. Når børn kommer til minikonfirmander efter 4-6 timers skolegang, er de sultne og ukoncentrerede. De kan klare de første ca. 35 minutter med tranport, velkomst og andagt, men så kan de ikke mere. Og så skal der mad til; det gode hjemmebagte og sunde eller pålægschokolademadder på franskbrød og saftevand til, evt. masser af frisk frugt i stedet. Der skal være bjerge af det!

Børnene skal holdes fast på, at vi holder bordskik: At ingen sætter sig før, der er givet lov; at vi fx synger bordvers (Alle gode gaver), og at man først begynder, når der bliver sagt værsgo´. Hvis ikke reglerne bliver sagt ganske tydeligt fra den første gang, ender det i kaos. Men lærer de først, hvordan det foregår, er det en dejlig hyggepause, som vi alle nyder.

Minikonfirmandhjælperen kan godt være ansat til at skulle smøre brød – ellers skal man få et menighedsrådsmedlem, en kirketjener eller en frivillig til det.