Børn og bøn
Vi vil gerne lære alle børn Fadervor. Det er barnebønnen, vi fik af Vorherre selv og den bøn, som lægger os tilbage i hans favn, hver gang vi beder den. Men det er desværre langtfra alle, der kan.
Derfor er det ofte således, at vi skal lære dem at bede Fadervor og den første gang til minikonfirmander kan derfor med fordel bruges derfor på emnet bøn.
Før I beder Fadervor første gang, kan I tale med børnene om, hvem Gud er – at han er vores far i Himlen – og hvad vi kan bede om. At han ikke er nogen julemand, der opfylder alle vores krav og forventninger med et snuptag – han lader ingen playstation dumpe ned på vores bord, bare fordi vi beder om det. Men samtidig fortælle børnene, at han er den, vi altid kan komme til og blive trøstet af, få glæde af og sige tak til. Og så kan I tale lidt om, hvad der er i deres liv at sige tak for.