Erfaringer fra Haderslev
Se filmen om hvordan Inge Lindhardt underviser minikonfirmander med særlig behov.
Da jeg var barn
”Da jeg var barn, måtte jeg aldrig komme med i kirke, fordi jeg var handicappet”, siger Gunnar som er hovedpersonen i en af to nye informationsfilm. Og kan man være med i folkekirken og blive konfirmeret, hvis man ikke kan sige trosbekendelsen? Dette spørgsmål skal filmene svare på, når de belyser folkekirkens tilbud til børn og voksne med særlige behov.
Gunnars gudstjeneste” viser hvordan man i Gl. Haderslev Kirke laver gudstjeneste for udviklingshæmmede. I filmen ser man en aktiv målgruppe, som selv er med til at planlægge og stå for gudstjenesten, som er ledet af sognepræst Jacob Damm Knudsen.
Det er et stiftsudvalg (SUFO) som har taget initiativ til produktionen af tre små informationsfilm, som skal vise hvilke tiltag folkekirken udbyder til funktionshæmmede og børn med opmærksomhedsforstyrrelser.
Filmene kan benyttes som informationsmateriale på skoler, når man skal fortælle hvordan minikonfirmandundervisningen og konfirmandundervisningen foregår, når målgruppen er børn med særlige behov. De kan også bruges som inspiration til præster og menighedsråd, som skal i gang med at lave tilbud til børn og unge med særlige behov.
Filmene er produceret af TV-Glad i Aabenraa og er støttet af Haderslev Stiftsråd og Folkekirkens uddannelse og videnscenter (FUV).