Man skal ikke tro, at det lykkedes hver gang, for det er en meget vanskelig opgave. Konfirmanderne har deres egen dagsorden, og evner man ikke at ramme noget af det, de er optaget af eller at tale ind i deres liv, taler de i bedste fald blot præsten efter munden.

En anden vinkel, som kan vendes til noget positivt, er konfirmandernes behov for at provokere og få svar på konkrete spørgsmål. Logos-sproget og Mythos-sproget støder sammen, når en konfirmand, med henvisning til skabelsesberetningen, siger: "Det er bizart, at kristendommen bygger på en løgn."

Her er det alt afgørende, at man tager konfirmandernes udsagn alvorligt, lytter og reflekterer over dem.

Skal samtalen lykkedes er det en god idé:

• at tage udgangspunkt i konfirmandernes liv og ikke en bibeltekst
• at lave et oplæg, hvor alle kan være med, og som taler til dem - en film, en sang, et billede
• at give plads for alle holdninger, også dem der dogmatisk falder udenfor
• at tage den enkelte konfirmands udsagn alvorligt ved at spørge ind, så alle forstår, hvad han/hun tænker
• at lytte, lytte og lytte. EFTER samtalen kan du give dig selv rum til at fortælle, hvad du tænker (det er konfirmanderne faktisk også meget optaget af). Men overmand ikke samtalen med korrektioner og dine overvejelser - giv samtalen plads

Og så findes der nogle måder at få samtalen i gang, hvis den går helt i stå:

• Edderkoppespind - klik her
• Rollespil - klik her.

Det kan anbefales at finde inspiration i bogen "Dialogpiloten - en håndbog i dialog". Den kan bestilles ved IKON, hvis hjemmeside du finder her, men kan også læses direkte på hjemmesiden.