Spørgsmålsvarianter til Cooperative learning
Metoderne i Cooperative learning er fine og kan skabe samtale og refleksion men det er underviseren der afgør hvad der skal tales om. Derfor er det ret afgørende hvilke spørgsmål man bruger såvel når det handler om læring eller når spørgsmålene går tæt på og kan overskride konfirmandens urørlighedszone.
Kundskabsorienteret spørgsmål/repetition:
Cooperative Learrning bruges ofte til repetition til at afklare eller sikre at stof er indlært. Det kunne være faktuelle spørgsmål, hvor man endda har nedskrevet svarene på kortene i quiz og byt.
Efter en gennemgang af Påskeberetningen kunne eksempler på spørgsmål være:
- Hvem forrådte Jesus?
- Hvad fik de og spise ved måltidet skærtorsdag?
- Hvad sagde/råbte Jesus på korset?
- osv.
På konfirmandcenteret hjemmeside findes forskellige typer af spørgsmål.
Vi er imidlertid meget optaget af at udvikler spørgsmål som skaber refleksion og afsæt i konfirmandernes eget liv, for siden at bringe aktuelle bibeltekster ind.
Vi forsøger, så at sige, at sikre en eksistentiel bund, så bibelteksten eller det dogmatiske er i spil, set ud fra konfirmandernes verden, inden de møder teksten eller dagens tema.
Refleksions og samtale spørgsmål med et etisk dilemma!
Forud for gennemgang af bibelteksten "Jesus fristelse i ørkenen" er tanken at vi skal tale og reflektere om "det onde", "at blive fristet", "at søge ensomheden" mm.
Teksten gennemgås forud for konfirmationsforberedelsen og følgende spørgsmål formuleres.
- Hvordan oplever du det onde?
- Hvorfor frister man sine kammerater til at gøre noget ondt?
- På hvilke måder har du mødt ondskab?
Udfordringen med ovenstående spørgsmål er at de sikkert både kan skabe refleksion og gode samtaler, men at enkle konfirmander kan komme i klemme. Hvis man er klassens mobbe offer, den der udnyttes kan spørgsmålene være nærmest umulige at svare på, uden at det får konsekvenser.
Derfor bør man altid lave spørgsmålene i lyset af sit aktuelle konfirmandhold eller blot blive i reflektionsrummet...
Refleksions spørgsmål - uden etisk dilemma:
Alternativet er at lave spørgsmål der kun kræver et ja/nej svar. I trygge rammer vil svarene måske udfolde sig, men konfirmanden der føler en utryghed, vil både kunne løfte opgaven og komme videre med et ja eller et nej.
Eksempler på spørgsmål:
- Har du oplevet noget ondt?
- Har du oplevet at en kammerat eller ven har fristet dig?
- Har du oplevet ondskab?
Her vil der formodentlig ske en refleksion når man møder spørgsmålet, men man kan stoppe ved et hurtigt ja/nej. Til gengæld vil det næppe føre til længere samtale.