Bogen

- Natten har sænket sit slør over landsbyen Nazaret. En herreløs hund gør ad månen, men ellers hører man kun vinden, der har fundet et ekko i gyden. 

Sådan begynder Det Nye Testamente, når det er Bjarne Reuter, der fortæller! I Bogen genfortæller han over 60 af de største beretninger i Bibelen med dramatik, indlevelse og humor.

Bogen kan købes på bibelselskabet - klik her

 

Anmeldelser
Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, giver 5 ud af 6 stjerner:

"Bjarne Reuter har gjort et ganske fortræffeligt arbejde, og med "Bogen" har Bibelselskabet sikret sig endnu en bestseller ... Bjarne Reuter har gendigtet Bibelen med sprogligt vovemod og kompositorisk snilde ... "Bogen" er en frimodig, respektfuld og virkelig fin fornyelse af de uundværlige historier om Gud og menneske".

Bettina Heltberg, Politiken, giver 5 ud af 6 hjerter:

"Bjarne Reuter genfortæller smukt Bibelen, så vi alle kan være med ... Bibelen genfortælles i en fin blanding af bibeldansk og en nyere sprogtone"

Steffen Larsen, Politiken:

"Den folkekære forfatter går til opgaven med sproglig ildhu ... Forlaget har tænkt på voksne læsere, men der er ikke én sætning i bogen om Bogen, som børn ikke kan forstå ... han er stærk i ordvalget, og det er her, han kaster sit stjernedrys ud over udvalgte historier ... Bjarnes bog er klogt tænkt, glædeligt fortalt og båret på sprogets englevinger".