Påskefortællinger

"Ni noveller om opstandelser". Læs dem højt og brug dem. De taler ind i børn og unges verden om emner som skam, skyld, svigt, sygdom og tab, men frem for alt om opstandelse og liv.

Iben Krogsdal fortæller, at hun med de ni noveller har ønsket at trække evangeliet ned fra de ofte lidt fjerne kirkelige abstraktioner og helt ind i konkrete erfaringer af smerte, sygdom, skam, skyld og svigt. Og når det svære i livet - alt det, som opstandelsen svarer på - bliver konkretiseret, så bliver det ofte mere voldsomt, end hvis man holder sig til at fortælle bibelhistorie eller bevæger sig i et rent mytologisk univers.

For mig, fortsætter Iben Krogsdal, har anliggendet været, at evangeliet og livet mødes i et både magisk, mytisk og realistisk univers. Også selvom det gør ondt. Og egentlig har jeg ikke gjort andet end at tage det alvorligt, at der hver dag er tusinder af børn, der bliver mobbet, udsat for svigt, er deres egne dommere og bærer sorg efter skilsmisser, sygdom eller tab. Jeg tror, det er uhyre vigtigt, at vi i kirken - i forkyndelse og poesi og fortællinger - tør tale ret konkret om sorg, skyld, skam, død, afmagt og svigt, for først med afsæt i vores mest fundamentale livserfaringer kan vi for alvor forkynde opstandelse.

  1. Mors kraft: Sygdom, død og opstandelse - klik her
  2. Hjertet: Fysisk død, mening og opstandelse - klik her
  3. Tanden: Stedfortrædende lidelse og opstandelse - klik her
  4. Fra himlen: Skyld, tilgivelse og opstandelse - klik her
  5. Valget: (Selv)dom, skam og opstandelse - klik her
  6. Firestjernet i Barcelona: Svigt, afmagt og opstandelse - klik her
  7. Tasken: Synd, tilgivelse og opstandelse - klik her
  8. Hjælp:  Det onde, frygt og opstandelse - klik her
  9. Lille Svend: Sorg, medvandring og opstandelse - klik her

Hvis du vil læse dem samlet, kan du hente alle ni noveller - klik her