Elisabeths Skæg

”Min hjerne har et andet ”styresystem” end de fleste andre menneskers. Jeg er autist (asf) og det kan være vildt sjovt i dagligdagen – og til gengæld nogle gange så besværligt at du ingen anelse kan have om det! For mit handicap er usynligt, forskelligt fra autist til autist og hamrende svært at forklare til andre. Jeg bliver meget let ”ikke-forstået” eller misforstået, som ven, i organisationer, i foreninger og i det offentlige. Jeg kan faktisk have brug for en tolk – fordi alle disse modtagere er så sikre på at de har forstået mig, hvilket de så ikke altid har (finder jeg ud af! På et tidspunkt!). På den måde ville mine omgivelser have det meget lettere hvis jeg sad i kørestol eller var blind. At tale sammen kan være så sårbart at samtalen aldrig kommer i gang eller ikke får et godt resultat.

Vi er fire personer, som gerne vil yde den tiltro til vores MEDmennesker, at fortælle om hvordan man KAN have en samtale om ting man ikke troede man kunne have en snak om. Det er det Elisabeths Skæg handler om. Ikke andet. Os NORMALE, SPECIELLE MEDmennesker.”

Sådan indleder Lisbeth Ulsøe et materiale, der nu er gjort tilgængeligt på Facebook med det formål at hjælpe ”normale, specielle mennesker” i kommunikation med folkekirken.

Kirken er åben for alle i det danske samfund. Det ligger i selve begrebet folkekirke. Men realiteten er, at der er grupper af mennesker i samfundet, der af mange forskellige årsager er usikre på, om den åbenhed også gælder dem. De kan have svært ved at se den for forhindringer både i og uden for dem selv. En ikke uvæsentlig del af forklaringen er, at de er anderledes end det flertal, der tegner det samfund, folkekirken som offentlig organisation er en del af, og hvor de i forvejen finder det rigtig svært at kommunikere. Materialet er en solidarisk guide for den gruppe til at se folkekirkens muligheder som muligheder netop for dem og åbne samtalen.

Materialet er samtidig for folkekirkens præster, kirkelige medarbejdere og menighedsråd en sjælden mulighed for at få indsigt og forståelse i, hvad anderledeshed i den sammenhæng er, og hvad den i samfund og folkekirke giver af vanskeligheder og forhindringer, ingen ellers har øje på.

Lisbeth Ulsøe har selv diagnosen autismespektrumforstyrrelse. Det præger tydeligt og bevidst både materialets sprog og ræsonnement. ”Når du læser, så forestil dig, at jeg fortæller til dig”, siger hun selv. Det er en hjælp, der her bliver rakt til flertallet. Men samtidig er hun og hendes materiale en savnet eksponent for den anderledeshed, der nok gør 5-8 % mennesker i samfundet til ”normale, specielle mennesker”, men derigennem netop medmennesker, altså lige uundværlige i det ”os”, som samfund og folkekirke er navnet for.

Hvorfor ikke spørge dem selv? Det giver materialet folkekirkens præster og medarbejdere mulighed for.

Og ”Elisabeths Skæg”, hvorfor i alverden hedder materialet det? Der optræder jo ikke nogen Elisabeth, og det er ikke til at få øje på noget, der bare minder om et skæg. Ha, selvfølgelig! Materialet svarer selv med sin stil og tone. Det handler om den uundværlige humor, der på bedste vis også må til for at binde mennesker sammen i samtale. Elisabeths Skæg – materialet og dets anliggende vil være husket allerede på titlen!

Lisbeth Ulsøe er cand.mag. i historie og IT med en bred publikationsliste.

                                                                 Januar 2022 Lars Nymark Heilesen, lektor FUV