|
Siden vi satte vores første Påskedug til salg, har vi været udfordret af en række lavpraktisk forhold omkring betaling og distribution.
Med vores webshop er det nu muligt at bestille og betale vores produkter med Dankort eller MobilePay, og vi slipper for nogle tunge arbejdsgange. Men webshoppen henviser også til andre produkter, der kunne have interesse i det daglige arbejde med konfirmander og minikonfirmander.
Målet for Konfirmandcenterets webshop er blot at sikre de "smalle" produkter, der er svære at lave en god forretning på, men som vi mener, skal være tilgængelige for jer, der står derude i det daglige arbejde.
Du kan gå til webshop - klik her.
Mangler du noget?
Er der ting, gaver, undervisningsmaterialer som du netop står og mangler? Så sig det til os!
I første omgang vil vi afsøge markedet for at se, om der er en distributør. Er det ikke tilfældet, vil vi overveje selv at sætte tingene til salg.
Brødkrummespor
For at få et overblik over søgning på hjemmesiden har vi fået lavet et brødkrummespor. Det gør, at man konstant på forsiden kan se, hvilke parametre man søger på, og man kan også hurtigt fjerne dem.
Søger man f.eks. som vist ovenfor et tema om "synd og tilgivelse" og ønsker at finde en aktivitet på 5-15 minutter til brug i konfirmandlokalet, kan man ved afkrydsning få hjælp og løbende se, hvad der sker i "Brødkrummesporet"
Hvad ønsker du at se?
Man kan også på hjemmesiden, efter man har defineret sine søgekriterie, afgøre om man vil se det "Mest sete", "Det nyeste", "Det ældste" eller nogle af de ting som vi har "Udvalgt"
|
|
|