|
"Er kristendommen kun for hvide mennesker," spurgte en konfirmand da han så Joakim Skovgaards malerier i Viborg Domkirke.
Rasmus Paludans videoer bliver flittigt set på ungdomsværelserne i denne tid, og hans menneskefjendske menneskesyn er ”nem kost” for en 13-15årig, som mange desværre bider på, da enkle sort/hvide budskaber er let fordøjelige.
Det var jo skønt, hvis vi kunne fodre konfirmander med et positivt og konstruktivt syn på næsten (vel det modsatte af racisme?), men virkeligheden er vel kun, at vi kan redegøre for og understrege det kristne menneskesyn og så i øvrigt tage en samtale om det!
Hermed nogle ideer til at gå den vej ...
En vigtig og helt grundlæggende aktivitet i konfirmationsforberedelsen er at forsøge at få konfirmanderne til at forstå, at vi alle er lige for Gud. Denne aktivitet – klik her – har ikke blot en værdi i forløbet, men resten af året. Her finder konfirmander ved bibellæsning ud af, at der er forskel på en menneskelig målestok (deres egen) og Guds målestok.
Aktiviteten "Hvem skal have mit hjerte?" – klik her – tager fat i den samme problematik. Fem patienter kan kun overleve, hvis de får et nyt hjerte. Lægerne har kun ét hjerte. Konfirmanderne skal nu afgøre, om det er den ældre, rygende fodboldtræner, den skrøbelige sygdomsramte 40-årige kvinde eller den 36-årige tyrker med fem børn der skal have hjertet. Hvad er det for kriterier og dilemmaer man står i?
Denne aktivitet fører til en god samtale. Erfaringen er desværre, at ordet tyrker bortdømmer den 36-årige far til fem børn. Man kunne spørge konfirmanderne, hvad der ville være sket, hvis der stod 36-årig dansk far med fem børn.
Aktiviteten "Værdilinje om menneskesyn" er en værdilinje, hvor konfirmanderne skal tage stilling til nogle cases og afgøre, om personen er ond eller ikke ond – klik her. Hele pointen handler ikke så meget om de etiske overvejelser over, om noget er mere ondt end andet, selvom det også fylder meget, men om det er handlingen eller mennesket, der er ondt.
Her kan en række ens udsagn, hvor den eneste forskel er hudfarve og religion. Det vil forhåbentligt kunne sætte en samtale i gang om, om det personificerede onde er betinget af personens hudfarve og religion, eller om det er handlingen.
TV2's reklamefilm ”Alt det vil deler” – klik her - billedlig gør det, vi deler. Den forsøger (med meget patos) at vise, at vi mennesker står tættere på hinanden, end vi måske lige tror. Den er, om end ikke en bevisførelse for vigtigheden af menneskelig fællesskab og den enkeltes værdi, så dog en nutidig bevægelse henimod styrkelse af og forståelse for fællesskabets betydning.
Kan vi møde det som opleves som fremmed eller ukendt uden at sætte det op som en negativ kontrast til vores eget liv? Kan vi gøre noget på tværs af tro og identitet?
Materialet - fra den Norske kirke peger på muligheder og forsøger at give ansvaret tilbage til de unge.
Materialet kan du finde her - klik her
|
|
|
