Marts 2013

Vi nærmer os Påske, og derfor vil vi pege på en række aktiviteter, hvor det er muligt at få konfirmanderne til at reflektere over Påskens temaer.

For minikonfirmander har vi sat fokus på Guds rige. Derfor ser denne måneds nyhedsbrev således ud.

  • 4 Påske aktiviteter til konfirmander
  • 1 opstart og 3 aktiviteter om Guds rige til minikonfirmander
  • Et musikprojekt fra Afrika
  • En opfodring til at indsende aktiviteter for konfirmander med særlige behov

Påske aktiviteter for konfirmander

  • Påsken i nutidige billeder - en refleksion over påskens følelser og stemninger - klik her
  • At bære det tunge  - en kropslig tilgang til forståelse af hvordan vi bærer hinanden - klik her
  • Agape måltid - eller et nadver måltid om at dele og at alt er os givet - klik her
  • Maria Magdalenes ansigtsudtryk - en aktivitet om påskemorgen - klik her

Guds rige for minikonfirmander

For minikonfirmanderne har vi sat fokus  på Guds rige.

Tanken er, at man i et forløb eller enkelte aktiviteter arbejder med og taler om guds rige: Hvad er guds rige? Hvor er guds rige? Hvordan ser der ud?

  • Nøglehul - en ramme til indledning af forløbet - klik her
  • Mange boliger - en skabende aktivitet om hvordan der ser ud i guds rige - klik her
  • Agape måltid eller nadvermåltid - har værdi at gentage, så minikonfirmanderne forstår - klik her
  • Fiske leg - en leg hvor alle vinder og ingen taber - klik her
     

Afrikansk kirkemusik

I Holstebro-Struer-Lemvig provsti har man gennemført et projekt i samarbejde med et musikuniversitet i Tanzania. Aktuelt udveksles der studerende som i disse måneder er på besøg i en række sogne. Erfaringerne er gode, og man giver dem gerne videre. Læs mere om projektet - klik her

Se video klik her eller på billedet.
 
 
 
  

Konfirmander med særlige behov

En række af landets præster står med helt andre udfordringer, når målgruppen er unge med handicap, diagnoser eller unge der har svært ved at trives i et fællesskab.

Det er vitalt, at kirken også er der for dem, der ofte oplever at blive tilside sat i andre sammenhænge. Men opgaven er en anden, når man skal rumme disse unge og formidle kristendom.

Haderslev stift har sat sig for at indsamle erfaringer og aktivitetsideer, og konfirmandcenteret vil forsøge at formidle dem via centerets ide-base.

Herfra en opfordring til alle der arbejder med denne gruppe af unge om at fremsende aktiviteter og ideer.