Forkert svar! Svarene er ikke korrekte.
Korrekt svar!

Klar, parat, bag og vent

Nu skal du bage muffins. Mens de er i ovnen, er der ventetid. Den skal du bruge på én af fire forskellige måder. Men start med at lave dine muffins klar til ovnen. 

Opskrift på muffins

Opskriften giver 20 store muffins.

  • 3 æg
  • 4,5 dl sukker (400 gram)
  • 150 gram smeltet smør eller margarine
  • 4,5 dl hvedemel (275 gram)
  • 1,5 teske bagepulver
  • 0,5 teske salt
  • 1,5 dl mælk

Fremgangsmåde

  • Pisk æggene sammen med sukkeret, indtil du får en tykkere æggesnaps.
  • Rør det smeltede smør i.
  • Rør mel, bagepulver og salt i dejen – sigt det eventuelt inden for at undgå klumper.
  • Tilsæt mælken
  • Fyld muffinsformene halvt op og bag de nemme muffins ved 200 grader i 20 minutter. (Er du klar til ventetid? - klik her!)

Vælg din yndlingssmag

Du kan tilsætte præcis den smag du ønsker til disse nemme muffins, alt efter hvordan du vælger den skal bages. De ekstra ingredienser tilsættes som det sidste.

Prøv med:

  • Æblestykker og kanel
  • Smarties
  • Nødder
  • Moset frugt eller bær (erstatter mælken)
  • Chokoladestykker

Du kan også overtrække den med et tykt, knasende lag chokolade eller pynte kagerne med smagfuld og smuk icing. 

Vil du gerne lave chokolademuffins tilsætter du 2 spiseskeer kakao og udelader en tilsvarende mængde mel, så dine muffins ikke bliver tørre.


Når du har sat kagerne i ovnen, og sat uret på 20 min - klik her